DIY Muleposer

DIY mulepose

Muleposer er ikke bare genanvendelige og dermed et rigtig godt alternativ til plasticposer – hvilket selvfølgelig også gør dem super miljøvenlige – de er også billige og evigt moderne.

Du kan bruge muleposen som den er, helt neutral og uden dikkedarer, eller du kan give den et unikt og personligt præg. Og det bedste af det hele: du kan gøre det derhjemme til næsten ingen penge! En mulepose, som du selv har designet er desuden en rigtig fed gaveidé hvis du gerne vil give en rigtig personlig gave.

DIY mulepose

Læs med her og få en ganske simpel guide til hvordan du kan lave din egen mulepose med geometrisk tryk som på billedet. Du bestemmer selvfølgelig selv form, farve og udtryk. Er du på udkig efter at købe muleposer af høj kvalitet, så kan vi anbefale hjemmesiden Promotionbag (se deres udvalg af muleposer her: http://www.promotionbag.dk/muleposer).

Det skal du bruge:

  • Freezer Paper – det er vigtigt at du finder netop dette produkt, da det har en særlig plasticlignende overflade på den ene side. Vær opmærksom på at du ikke kan benytte vokspapir i stedet. Freezer Paper kan købes i flere supermarkeder og findes typisk på hylden med aluminium og husholdningsfolie.
  • et skærebræt
  • en skærekniv (fx en hobby- eller pennekniv)
  • en malerpensel – størrelsen afhænger af hvilket mønster og hvilke figurer du vil lave. Jo mindre mønster desto mindre børste har du brug for.
  • en lineal
  • en blyant
  • et stygejern
  • et stykke pap – ca. A4 str.
  • stofmaling i dine ønskede farver
  • og selvfølgelig: en mulepose i din foretrukne farve.

Trin 1.

Placer et stykke Freezer Paper på dit skærebræt med den blanke side nedad og den matte side opad. Så får du tegnet dit mønster rigtigt, da det er sådan papiret skal placeret på din mulepose, når mønsteret skal overføres. Altså, ikke noget med at tænke spejlvendt eller omvendt. Brug din blyant og lineal til at tegne de mønstre og figurer du ønsker på dit Freezer Paper. Du kan selvfølgelig også tegne direkte efter en figur, som du gerne vil gengive på din pose. Når du er tilfreds med dit mønster skal dette skæres ud (husk at bruge dit skærebræt), så du nu har et stykke Freezer Paper med et ”hul” formet som dit mønster –ligesom på billedet her:

Trin 2.

Stryg din mulepose så den er helt glat og fri for folder.

Trin 3.

Tag din mulepose og læg dit Freezer Paper med dit mønster ovenpå med den blanke side ned mod stoffet. Sørg for at papiret er placeret helt rigtigt.

Dit Freezer Paper skal gerne sidde lidt fast i stoffet på muleposen. Tag dit strygejern og stryg direkte på papiret, så ”smelter” den glatte side nemlig sammen med muleposen. Bare rolig, papiret kan nemt fjernes efterfølgende uden at efterlade spor i stoffet. Sørg for at papiret sidder godt fast og at der ikke er små luftbobler rundt i kanten af mønsteret.

Trin 4.

Nu er du klar til at male dit mønster på. For at undgå at male igennem stoffet kan du lige tage et stykke pap og lægge ind i muleposen. Tag din valgte farve og mal den på med penslen over det udskårne mønster. Start ved kanterne og mal indtil du er tilfreds med farve og dækning.

Giv malingen den angivne tørretid – følg instruktionerne der følger med malingen.

Trin 5.

Det er tid til at afsløre det endelige resultat. Fjern papiret – stille og roligt – og voilá! Du har nu din egen, helt personlige mulepose! Fortsæt på samme måde ved at følge disse trin, hvis du ønsker flere figurer og mønstre på din mulepose.

Rigtig god fornøjelse!



Hvis du er på jagt efter lækkert design så besøg vores Georg Jensen shop

About the author

admin2 has written 35 articles for Til huset

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *